Mød vores team
Eksperter i hydraulik og centralsmøring – altid klar til at hjælpe

Sidsel Algren Svendsen
Direktør / CEO
Sidsel blev ansat i JO Hydraulics i 2014 og er vores administrerende direktør. Sidsel har ansvaret for den daglige drift, og i samarbejde med vores bestyrelsesformand, står hun for den strategiske udvikling i JO Hydraulics

Mads Svendsen
Stifter og Key Account Manager

Jens Ovesen
Stifter og Senior Advisor/KAM
Jens startede JO Hydraulics i 2010 med ønsket om at gøre kunderne profitable og holde dem i hånden hele vejen med verdens bedste service. For at indfri den mission, har det været helt essentielt, at der er kvalitetsprodukter på hylderne, og at kunderne kan få kompetent vejledning både før, under og efter købet. Jens har været 45+ år i branchen og har mødt mange af de udfordringer, som vores kunder møder. Han fungerer i dag som Senior Advisor i JO Hydraulics og beskæftiger sig primært med udviklingsprojekter og en håndfuld Key Account kunder.

Anders Hersbo
R&D Manager

Britta Andersen
Feel Good Manager
Britta er husassistent og har været ansat i JO Hydraulics siden 2015. Hun sørger for, at frokosten bliver sat frem og rydder op igen efter pausen. Britta står desuden for lettere rengøring. Brittas servicegen er værdsat blandt alle medarbejdere.

Marie Jespersen
Purchase Manager og teamleder i indkøb
Marie blev ansat i JO Hydraulics i 2016. Marie er struktur- og kontrolminister i JO Hydraulics, og med hende ved roret afviges kursen i indkøbsafdelingen derfor yderst sjældent. Er der uregelmæssigheder i flowet, tager Marie kontakt til leverandører og kunder for at finde løsninger. Vores kunder sætter pris på hendes glade og positive væremåde, når de ringer ind. Hvis du har spørgsmål til din ordre, både før og efter levering, er det Marie du skal have fat på.

Philip Nielsen
Sales Engineer og teamleder på centralsmøring

Mie Ingerslev-Buchholtz
Marketingansvarlig
Mie blev ansat i JO Hydraulics i 2018. Mie har ansvaret for alle vores marktingsaktiviteter. Mie er vores organisatoriske orakel og har altid styr på at interne og eksterne aktiviteter klapper - til tiden. En af Mies vigtigste mærkesager er, at det, vi kommunikerer udadtil, skal skabe værdi for vores kunder.
Udover marketingansvarlig er Mie også vores arbejdsmiljørepræsentant.

Birgitte
Administrativmedarbejder
Birgitte er administrativ blæksprutte og hjælper med den daglige administration. Hun er dygtig og grundig og alle opgaver bliver trygt fulgt til dørs.

Morten Jacobsen Dahl
Intern montør

Tobias Gissel
Lageransvarlig
Tobias startede som lagerlærling hos JO Hydraulics i januar 2022 og blev efter sin uddannelse i sommeren 2024 ansat som lageransvarlig. Han har hovedansvaret for lagerstyring samt modtagelse, pluk og pak, hvor hans strukturerede tilgang og skarpe overblik sikrer effektiviteten i det daglige arbejde. Tobias’ praktiske tilgang og sans for detaljer gør ham til en uvurderlig del af teamet.

Alexander Nielsen
Montør, centrasmøring
Alexander er grundig og fokuseret og hjælper gerne til når der skal læres nye folk op i centralsmøring.

Henrik Stenholdt
Head of Sales, Hydraulik
Henrik blev ansat hos JO Hydraulics i august 2022. Før det var han selvstændig inden for skovdrift.
I foråret 2024 tiltrådte Henrik som Head of Sales Hydraulic. Henrik har stort fokus på udvikling af både team og individer og sørger for, at der bliver fulgt op på alt fra tilbud og kunder til processer, udviklingsmål og strategier.
Som en naturlig del af rollen som Head of Sales Hydraulic varetager Henrik også en gruppe af vores Key Accounts. Hans store fokus er at etablere et godt samarbejde med vores kunder, sikre dem god service og ikke mindst den helt rigtige løsning til prisen. Med sin maskinerfaring har han desuden god indsigt i de praktiske udfordringer, som vores kunder står med, og han er derfor en kompetent sparringspartner i mange brancher.

Arthur Elmkjær Mikkelsen
Ungarbejder, værksted
Arthur er skoleelev og blev ansat i JO Hydraulics i sommeren 2023. Arthur kommer ud af en familie, hvor godt håndværk har spillet en vigtig rolle, og han har fra barnsben lært at bruge mange af værkstedet forunderlige remedier, når han har skruet, hamret og bygget.
I JO Hydraulics hjælper han til i værkstedet, hvor vi har glæde af hans håndværksmæssige færdigheder.

Helle Kvist Pedersen
Salgsbackuop, centralsmøring
Helle blev ansat I JO Hydraulics i august 2023 som salgsbackup for Philip og er en del af vores centralsmøringsteam. Udover at hjælpe Philip sidder Helle ofte først på telefon og mail, hvor hun supporterer vores kunder.
Helle har været personlig assistent i mange år, så struktur, planlægning og deadlines er vigtige prioriteter og Helle har det bedst, når hun kan få andre godt videre - så der bliver altid handlet på de opgaver der lander på hendes bord.

Simon Thorsen
Salgskoordinator, hydraulik
Simon blev ansat i JO Hydraulics i august 2023, og sidder som salgsbackup i vores interne salg - på hydraulik. Simons hovedopgaver er at servicere kunderne på telefon og mail, og sørger for at alle får den bedst mulige hjælp, når de kontakter os. Derudover supportere Simon vores eksterne sælgere og deres kunder – og han er intern kontakt, når vores sælgere sidder i møder.
Simon kan lide at vide, hvad det er han har med at gøre og han bliver derfor også et vigtigt bindeled mellem vores kunder og teknikere.

Freja Christensen
Salgsassistent, hydraulik
Freja blev ansat på lageret hos JO Hydraulics i september 2023. I foråret 2024 byttede hun plukscanneren ud med computeren og blev en del af salgsteamet som salgstrainee.
Med flere års erfaring fra både lager og butik er Freja vant til at tage fat og er ikke bange for at kaste sig ud i nye opgaver. Hun ser udfordringer som muligheder for at lære og udvikle sig.
Tag godt imod Freja, når I ringer ind – ofte vil hun være den første, I møder.

Niclas Jeppesen
Værkstedsansvarlig
I oktober 2023 ansatte vi Niclas som værkstedsmedarbejder. Niclas har sammen med Morten ansvaret for at formontere centralsmøring, samle hydraulikkomponenter og bistå med diverse tests.. Niclas er uddannet motorcykelmekaniker, og har det bedst, som flere andre i JO, når han har olie på fingrene.

Malene Barnney Strømkjær
Økonomimedarbejder
I december 2023 ansatte vi Malene som økonomimedarbejder. Malene står for den daglige bogføring og økonomi, og er en vigtig sparringspartner for Sidsel på rapportering og budgettering.
Malene har mange års erfaring med bogholderi, regnskab og controlling fra tidligere ansættelser. Hun er struktureret og kvalitetsbevidst, og der er fuld tiltro til at finanserne stemmer, når hun går hjem fra arbejde.

Josefine Lûcking Nielsen
Indkøbsassistent
Josefine er struktureret og har et skarpt overblik, hvilket sikrer, at selv de mindste detaljer bliver fanget og håndteret korrekt. Med sin erfaring fra en lignende stilling bringer hun en værdifuld ekspertise ind i vores team, som vi er sikre på vil forbedre vores indkøbsprocesser og leverandørrelationer fremover.

Trym Hansen
Tekniker
Trym begyndte som ingeniørpraktikant hos JO Hydraulics i maj 2024 og han skal hjælpe til i virksomheden, hvor der er brug for hans kompetencer.
Trym er på en rejse i hydraulikkens verden, og vi ser frem til at få hans friske input på opgaver, som vi normalt løser som vi plejer.
Med sin strukturerede og nysgerrige tilgang er Trym klar til at bidrage med nye perspektiver og løsninger, som kan hjælpe os med at forbedre vores processer og produkter.

Regitze Johansen
Teknisk koordinator (Barsel)
I juni 2024 ansatte vi Regitze som teknisk koordinator. Regitze assisterer Anders og løser tekniske udfordringer for vores kunder.
Regitze har bred erfaring med maskiners opbygning, hvilket gør hende dygtig til at forstå kundernes behov og rådgive om de mest optimale løsninger. Hun er energisk, initiativrig og nysgerrig på kunder, produkter og kollegaer
Regitze er en glad og positiv person, som spreder godt humør omkring sig. Vi er glade for at have hende som en del af vores team.

Asger Sejling
Lagermedarbejder

Josefine Victoria Tabermann
Indkøbsassistentelev
Josefine blev ansat som indkøbsassistentelev hos JO Hydraulics i september 2024. Hun er altid imødekommende, smilende og klar med en frisk bemærkning. Med sin erfaring fra Rema 1000 er hun vant til kundekontakt, hvilket er en fordel i hendes arbejde hos JO Hydraulics.
Hendes sans for detaljer og evne til hurtigt at tage fat gør hende til en værdifuld del af indkøbsteamet, hvor hun sammen med Marie og Josefine N. sørger for, at vores varer bliver indkøbt til tiden og fragtet hjem effektivt.

Lasse Flindt Pedersen
Montørassistent, centralsmøring

Mathias Nielsen
Montørassistent, centralsmøring
Mathias blev en del af JO Hydraulics den 1. september 2024. Med sin passion for maskiner, solid erfaring fra kundeservice og skarpe øje for detaljer fra sin tid i militæret er Mathias den ideelle person til montering af centralsmøringsanlæg, der opfylder alle specifikationer til punkt og prikke. Når installationen er gennemført, udfører Mathias en grundig sluttest for at sikre, at alt fungerer optimalt, så han kan afslutte opgaven med fuldt tilfredse kunder.

Rikke
Lagermedarbejder
Rikke blev ansat som lagermedarbejder hos os i februar 2025. Hun er en energisk og dedikeret person, der altid arbejder med stor omhu og præcision. Rikke har en naturlig evne til at skabe en positiv atmosfære omkring sig, og hendes åbenhed og samarbejdsevner gør hende til en uvurderlig del af vores team. Hun lytter opmærksomt til sine kolleger og bidrager med konstruktive input, når hun har noget på hjerte. Rikkes sans for detaljer og hendes evne til at håndtere flere opgaver samtidig gør hende til en pålidelig og vigtig del af lagerteamet

Jacob Frederiksen
Ekstern sælger, Hydraulik